System Audio SA Explorer Master

 

SA explorer master står på skuldrene af SA explorer og sætter en ny standard for lydoplevelser. Ved anvendelse af ny teknologi, omfattende lytteafprøvninger og opførelsen af et unikt lytte– og målelaboratorium er SA explorer master en realitet. Et mesterværk, der vil glæde og inspirere sine brugere hver eneste gang, de hører den. Det har taget næsten 10 år at skabe SA explorer master. Den originale SA explorer blev færdig efter hele 5 års udviklingsarbejde og er en bemærkelsesværdig højttaler med en fortryllende musikalitet og energi. Teknologisk set byder SA explorer på mange banebrydende idéer, der gør den langtidsholdbar i mange år. Der fandtes ingen højttaler som SA explorer før nu.

master er den ægte overmand
SA explorer master indeholder resultaterne af det udviklingsarbejde, der er blevet muliggjort efter præsentationen af den originale SA explorer. Helt nye metoder til udvikling af akustik og elektronik er taget i brug, og SA explorer master er den første højttaler af sin slags.

udviklet i specielt testrum
For at skabe SA explorer master skulle der bygges et særligt testrum med en kontrolleret akustik. Det var nødvendigt, for at måleudstyret kunne opfange højttalerens lyd med den størst mulige nøjagtighed. Dernæst er der anvendt målemetoder, der på en ny måde klarlægger hvordan vores menneskelige ører opfatter lyd. Med den nye viden kunne vi skabe vores master. En højttaler, der på mange punkter er bygget som sit forbillede, men som alligevel tilbyder mere af det hele.

nyheder i SA explorer master
Inde i højttaleren er materialerne optimeret, så luften bevæger sig friere og skaber mindre kompression. Denne del af højttalerens design har været optimeret i SA højttalere i mange år, men i SA explorer master er vi gået endnu længere. Delefiltret, højttalerens elektriske kredsløb, er udtænkt på en ny måde. Delefiltrets opgave er at fordele lydsignalet til højttalerens forskellige højttalerelementer, og det nye delefilter i SA explorer master behandler lydsignalet på en endnu mere nænsom måde, så vigtig information ikke går tabt. Dette kan blandt andet lade sig gøre, fordi akustikken inde i højttaleren er forbedret. Det nye delefilter og den forbedrede akustik har medført, at et af verdens bedste kabler, Nordost Monofilament har fundet vej til diskanthøjttaleren i SA explorer master. De fire bas/mellemtone højttalere er forbundet med Nordost Wyrewizard kabler.

 

dimensioner (BxHxD) cm: 18 x 122 x 35,5
anbefalet forstærker: min. 70 Watt
anbefalet placering: gulv, 10-30 cm fra bagvæg
belastbarhed: 400 Watt
frekvensområde +/- 1.5 dB: 30-35.000 Hz
impedans: 4-8 ohm

 


 

Stäng detta fönster och återgå till föregående för att beställa!